Portræt af modeikonet Elsa Schiaparelli.

Portræt af modeikonet Elsa Schiaparelli.

“Never fit a dress to the body but train the body to fit the dress”. Ordene er Elsa Schiaparellis, og hendes designs var lige så opsigtsvækkende som hendes holdninger.

Farven ’shocking pink’  blev allerede lanceret i 30′erne af den avantgardistiske haute couture-designer Elsa Schiaparelli.

Elsa Schiaparelli blev født i 1890 i Rom, og i 1933 designede hun sin første aftenkjole, som blev startskuddet til hendes couture-karriere. Hun havde sin storhedstid fem år op til 2. verdenskrig, der startede i 1939.

Shocking Elsa
Elsa Schiaparelli er mest kendt som hende, der opfandt farven ’shocking pink’. Hun lavede i 30’erne en aftenkjole i denne farve, og det vakte på den tid en stor opmærksomhed, da farverne ellers var meget neutrale. For Elsa blev det i stedet shocking elegance. I 1938 fortsatte hun stilen med lanceringen af sin mest populære parfume, ‘Shocking’.

Elsa Schiaparelli var en af de mest indflydelsesrige designere i 20’erne og 30’erne, og inden sin død i 1973 nåede hun at designe flere opsigtsvækkende designs, såsom sorte sweatere med kæmpe trompe-l’oeil-sløjfer, sko-formede hatte, silkekjoler, hvorpå der var malet fluer, eller den evigtgyldige kjole med billedet af en stor hummer placeret midt på kjolen. Meget anderledes, meget humoristisk og meget detaljeret! Den fremsynede designer lavede også designs i samarbejde med Salvador Dali.

Ingen relaterede artikler.


Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her til CPH Media Labs nyhedsbrev og få de seneste nyheder og tilbud direkte i din mailboks


Galleri

» Se hele galleriet