Et designerportræt af Marc Jacobs
Han har været en stjerne på modehimlen i mange år. Han har bl.a. været kreativ chef hos Louis Vuitton, og startede i 2001 sit eget brand, Marc by
Han blev født i 1963 i New Yorks upper West side af forældre, som begge havde stor passion for modebranchen, og de begge arbejdede for William Morris agency. Da begge forældre arbejdede meget, blev Marc Jacobs opfostret hos sin lige så modebevidste bedstemor.
Han har altid haft en speciel evne til at se, hvilken silhuet der klæder kvindekroppen, og hvad kvinder vil have. Han er berømt for sine Super-flat mouse pumps, korte Sergent pepper style jakker og sine ”Venetia” håndtasker med store sølvspænder.
I 1984 fik han sin design eksamen ved Parsons school of design, og blev med sine futuristiske og farverige designs opdaget af forretningsmanden Robert Duffy, som den dag i dag, stadig er Marc Jacobs forretningspartner.
I og med han er vokset op i New York, var og er hans store inspiration New Yorks Club miljø. I 80’erne var det på steder som Studio 54 og Mudd Club, Marc Jacobs fandt sin inspiration. Han siger i dag, at det i høj grad, stadig er Club miljøet i New York og chikke kvinder som instruktøren Sofia Coppola, der inspirerer ham.
I 1986 lancerede han sin første kollektion og fik i 1987, som den yngste designer nogensinde, den første af i alt 6 CFDA(Counsil of fashion designers of America) priser til dato. En CFDA pris, er den største anerkendelse man kan, opnå som designer i USA.
I 1989 blev han udnævnt til chefdesigner hos den nu afdøde Perry Ellis, og det var her han med sin ”Grunge” kollektion, for alvor slog sit navn fast på modehimlen.
På trods af mange anerkendelser og store priser gennem sin karriere, holder Marc Jacobs stadig begge ben plantet på jorden, og har bl.a. udtalt om sine designs: ”My clothes are not hot, never never…”
I 1997 blev han designer for Louis Vuitton, samtidig med at han sideløbende videreudviklede sit eget brand. I 2004 åbnede han sin første Brand store i Boston, USA. Siden er det blevet til rigtig mange butikker verden over, ligesom han har udvidet sin kollektion med bl.a. en solbrille- og en ur linje.
Udover at være en fantastisk designer med begge ben på jorden, går Marc Jacobs også ind for velgørenhed, og han har over årene været involveret i over 50 forskellige velgørenheds projekter. Noget der har stor betydning for Jacobs selv, og fortsat vil være en top prioritet i hans virke som designer.
Ingen relaterede artikler.
